top of page

Specialiseret fysioterapi for kvinder

- fra graviditet til overgangsalder

 

 

Få kontrol over smerter, inkontinens og efterfødselsgener

med fysioterapi, der ser hele kroppen.

VORKROP v/ Sara Vork

Aut. Fysioterapeut & gyn. obs fys

i Køge & Næstved

Følg mig

  • heste-fysio_opacity
  • Facebook
  • Instagram

Cecilia Larsen

"Sara er virkelig dygtig og meget professionel. Hun har hjulpet mig med en del problemer igennem årenes løb med alt fra menstruationssmerter til hovedpine. Hun er altid den første jeg kontakter hvis jeg har fysiske problemer med min hypermobile krop"
IMG_0364.jpeg

Sara Vork

Velkommen til klinik VORKROPfysioterapi i Køge & Næstved. 

Jeg har en ambition om, at skabe et varmt og trygt rum, hvor dine behov er i fokus. 

Gennem manuel terapi og træning arbejder vi med hele kroppen, ud fra princippet om, at kroppen altid vil forsøge, at genskabe balance og fremme et frit flow. Mit mål er at arbejde med både symptomer og underliggende årsager for at sikre en langvarig effekt.

Jeg har speciale inden for gynækologien, hvor min store interesse er graviditet og efterfødsel. Jeg har mange års erfaring i fysioterapi for smertepatienter, kroniske smerter, stress relaterede smerter, samt vejledning af behandling af patienter med funktionelle lidelser og fibromyalgi.

Derudover er jeg uddannet inden for behandling omkring organer, bindevæv og gener efter operationer i organsystemet, hvilke kan komme til udtryk som smerter i ryg, mave og andre steder i kroppen.

Jeg arbejder både med en fysioterapeutisk og osteopatisk tilgang, hvor jeg benytter blide teknikker og lytter til vævet. Kroppen har sin egen fortælling og guider os hen mod hovedproblemet, via sine spændinger og blokeringer – Det kræver blot vi "lytter". Dette kaldes“Listening” og er en osteopatisk tilgang.

Jeg er autoriseret fysioterapeut, uddannet fra UCSJ Næstved i 2011 og har igennem årene løbende videreuddannet mig, bl.a. indenfor gyn.obs. fysioterapien, Kinesis Myofasciel Integration (forståelse og behandling af bindevæv), Kraniel og visceral osteopati (viden om og behandling af det kraniosakrale system og organerne), idrætsfysioterapi, akupunktur og blide osteopatiske teknikker af bevægeapparatet. 

Om

Specialer

bottom of page